HOME LIBERTA CONSULTING LEDERUDVIKLING RÅDGIVNING COACHING KONTAKT
line
         
Liberta Consulting - Profil    

Liberta Consulting drives af Pia Møller Appel, som efter en årrække som national og international topleder i 2008 valgte at skifte karrierespor for at arbejde som selvstændig konsulent. Pia har
mere end 20 års professionel erfaring med generel ledelse og optimering af Human Resources indsatsen rettet mod at få ledere, medarbejdere, organisationer til at skabe bedre resultater.

Siden studenterjobbet sideløbende med uddannelse på Handelshøjskolen (CBS), har temaet i Pia Møller Appels professionelle arbejde været at udvikle mennesker og organisationer til at skabe bedre forretningsmæssige resultater.  I praksis har Pia arbejdet i to dimensioner: rådgivning, coaching og træning af ledere og ledergrupper samt optimering af Human Resources funktioners ydelser til bedre at stimulere og understøtte forretningsmæssige resultater.

Pia Møller Appels solide erfaring er primært hentet fra ansættelser i Hewlett-Packard, Pfizer Pharmaceuticals og Center for Ledelse (tidligere IP), hvor hun har varetaget en række nationale og internationale Human Resources relaterede roller, herunder mere end 10 år som HR direktør. Den overvejende del af Pia Møller Appels karriere har været kendetegnet ved forretningsmæssige krav om bedre resultater og behov for at skabe fornyelse i kulturer, strukturer og adfærd, hvilket har givet Pia særlig ekspertise indenfor:

•  HR strategi med forankring i forretningsstrategi
•  Transformation af traditionel HR funktion til HR forretningspartner
•  Opbygning og ledelse af internationale team og processer
•  Fusion, frasalg, outsourcing, insourcing
•  Restruktureringer
•  Forandringsledelse
•  Løn strategi, politik og proces
•  Udvikling af HR politik og proces
•  Organisatorisk trivsel
•  Ledelsesudvikling
•  Sparring, coaching, mentoring


I sin karriere har Pia Møller Appel løbende deltaget i kurser og uddannelsesforløb indenfor ledelse, forandringsledelse, HR, business coaching med videre. For at skærpe sin psykologiske indsigt og dybde i arbejdet med mennesker og organisationer er Pia pt. studerende på en fireårig psykologisk uddannelse. Samtidig er Pia Møller Appel under kontinuerlig videreuddannelse og supervision som coach.

Liberta Consulting - Profil

     
Made by webpassion.dk
 
LIBERTA CONSULTING       COACHING       SPARRING       RÅDGIVNING       LEDERUDVIKLING

 

   
  LIBERTA CONSULTING V/PIA MØLLER APPEL      TLF. 30 387 387      E-MAIL: MAIL@LIBERTA.DK